Info

HVEM ER RUMPEBUMPERNE?

6 fantasifigurer kobler musik, sundhed og læreplanstemaer

Rumpebumperne og Sundhedsorkestret er et spændende nyt sundhedsfremmende initiativ, som også handler om meget andet end sundhed.

Synliggørelse af det gode arbejde

Det er fx også en god måde at anskue de enkelte børnehavers læreplaner og hjælpe med at synliggøre dem - ikke mindst i forhold til forældregruppen.

Egne særpræg og indsatsområder

Materialet indbyder til, at den enkelte institution sætter sit eget lokale særpræg på projektet ved fx at udvælge særlige indsatsområder, fokuspunkter i læreplanen mm.

 

Kobling mellem musik, sundhed og læreplan

Rumpebumperne kobler musik, sundhed og daginstitutionernes læreplaner.

Det brede sundhedsbegreb

Rumpebumperne er ikke kun et projekt for institutioner som har fokus på musik, bevægelse og sund kost - tværtimod. Konceptet lægger op til, at alle læreplanstemaer kommer i spil, for det brede sundhedsbegreb definerer sundhed som fysisk, psykisk og social balance.

TIL PÆDAGOGER

 

Kære pædagoger

 

Musik, sundhed og pædagogisk læreplan

Sundhedsorkestret og Rumpebumperne kobler musik, sundhed og de seks temaer i daginstitutionernes læreplaner. Et livligt koncept, som simpelthen handler om at mestre livet og helt konkret kan være en god måde at anskue de enkelte børnehavers læreplaner og hjælpe med at synliggøre dem - ikke mindst i forhold til forældregruppen.

 

Bedst tænkelige grundlag for læreprocesser

Projekt Sundhedsorkestret tager udgangspunkt i, at det er sundt at synge. Det kan gøre os glade, skabe fællesskab, virke opmærksomhedsfangende og aktiverende. I pædagogisk sammenhæng er disse egenskaber det bedst tænkelige grundlag for læreprocesser.

 

Det brede sundhedsbegreb

Rumpebumperne er ikke kun et projekt for institutioner som har fokus på musik, bevægelse og sund kost - tværtimod. Det brede sundhedsbegreb definerer sundhed som fysisk, psykisk og social balance og derfor er det muligt at få alle læreplanstemaerne i spil med Rumpebumperne.

TIL FORÆLDRE

 

Kære forældre

 

Vores højeste mål er at hjælpe jer i opgaven med at motivere børnene til at træffe gode og sunde valg. Få dem til at opdage og forstå deres egne styrker. Styrke deres selvtillid og opmuntre dem til at stole på deres egen dømmekraft i hverdagen. Få det godt med sig selv.

 

Sunde og harmoniske børn i fysisk, psykisk og social balance, er et mål vi deler med alle forældre.

 

Ved hjælp af sang, musik og seks herlige fantasifigurer, får børnene muligheden for at lære at leve sundere - i den allerbredeste forstand.

 

I børnehaven arbejder pædagoger og børn med Rumpebumperne udfra et inspirationshæfte med masser af lege, sange og andre aktiviteter.

 

Forældrene inddrages med sjove opgaver, som skal løses sammen med børnene derhjemme.

 

Hvert barn får en cd med alle Rumpebumpernes sange med hjem. Sangteksterne kan du downloade her på hjemmesiden under menupunktet 'MATERIALE'.

 

Cd'en indeholder også en flot tegneserie med Rumpebumperne. Tegneserien er god at samle familien omkring. Vi håber I får gode snakke ud fra de små tekstoplæg, der følger med til hvert billede.

 

God fornøjelse med Rumpebumperne! :-)

VILKÅR OG FAKTA

 

Projektejer er Hjørring Musiske Skole og Hjørring Sundhedscenter.

 

Materialet er lavet for at blive brugt, så du er velkommen til at bruge det i alle tænkelige sammenhænge. Vi håber, at materialet vil inspirere til nye spændende aktiviteter og måder at arbejde med musik og sundhed på.

 

Tekst og noder er til fri afbenyttelse og kopiering, hvis der er tydelig kildeangivelse.

 

Musikken er til fri afbenyttelse efter KODA's gældende regler.